Nørre Campus > Seneste nyt > Store forventninger ti...
13. april 2011
Store forventninger til Niels Bohr Bygningen
Studenterkøkken, grupperum og revyfaciliteter var blandt de emner, som de studerende ville have mere at vide om på et debatmøde om Niels Bohr Bygningen.
Under overskriften "Niels Bohr Bygningen - også for studenter?" blev der fredag den 18. marts afholdt møde med fokus på studiemiljø og undervisning i fakultetets kommende nybyggeri.
Visionerne og forventningerne til byggeriet Niels Bohr Bygningen blev kort præsenteret af professor Robert Feidenhans'l (NBI) - og de er ifølge ham tårnhøje: "Vi vil skabe et hus som samler forskellige videnskaber og som bringer studerende og forskere tættere sammen. Og vi har nu en enestående mulighed for at være med til at sætte vores fingeraftryk på fremtidens rammer for forskning og uddannelse i fysik, kemi, datalogi og matematik".
HELE TIDEN NYE TEGNINGER
Derefter blev tegninger, som de pt. ser ud, gennemgået. Studerende Pil Saugman, der har været medlem af Brugergruppen Uddannelse og undervisning, sagde: "Der er rigtig mange forhold, som vi som studerende, løbende har gjort opmærksom på. Det gælder både forhold for revyerne, studenterkøkkenerne, læserpladserne osv. Faktisk har arkitekterne været meget gode til at lytte til de ting, vi har sagt". Dog har det været en udfordring at skulle give indspil til en proces, der har flyttet sig så hurtigt. Pil Saugman sagde:
"Tegningerne har ændret sig gennem hele forløbet. Fra eet møde til det næste har rummene ændret størrelse og placering i huset. Det har nogle gange være frustrerende, fordi man lige havde indstillet sig på én ting, og så var det bare blevet ændret". De mange nye tegninger, der flyder fra arkitekternes hånd, er et udtryk for, at processen er dynamisk, og at der lyttes til brugernes ønsker. Det er først i disse måneder, at rummenes placering i bygningen skal til at falde på plads.
STUDENTERREPRÆSENTANTER
Undervejs i løbet af efterårets proces har en række studerende udpeget af NAT-rådet givet deres bemærkninger og kommentarer til projektet. De studerendes repræsentanter har været: Brugergruppen for Forskning - Pil Maria Saugmann (Fysisk Fagråd). Brugergruppen for Uddannelse og undervisning - Nastasia Okulova (Nano fagråd) og Turi Kirstine Schäffer (Kemisk fagråd). Fællesområder & studiemiljø - Thomas Repsdorph (Datalogisk fagråd) og Allan Hansen (Fysisk Fagråd). Brugergruppen for Drift og sikring - Mikkel Schou Nielsen (Fysisk Fagråd). Brugergruppen for Udearealer - Maria Monrad Larsen (Kemisk fagråd).
SPØRGSMÅL OG SVAR
Fra mødets 15-20 studerende var interessen for at høre mere om studenterfaciliteterne stor. For at gøre op med myter og give præcise tilbagemeldinger, har vi her samlet spørgsmål og svar på de temaer, der blev bragt op på mødet. Spørgsmålene er suppleret med andre relevante oplysninger om projektet.
Hvordan får studerende formidlet brugerønsker til projektet?
Det sker primært i de brugergrupper, der er nedsat i projektet. Der har siden projektets tidligste faser været inddragelse af studenterrepræsentanter i tema- og brugergrupper. NATrådet har udpeget studenterrepræsentanter til brugergrupperne, og det er deres opgave at koordinere med deres relevante baglande; det kunne typisk være fagrådene. Det er en vanskelig opgave i et projekt af denne størrelse, og hvor tempoet bestemmes af andre end os selv. Se beskrivelse af brugerorganisationen her.
Hvordan er studiefaciliteterne tænkt ind i den nye bygning?
Studiefaciliteterne omfatter studenteropholdsrum. Læsesal, læsepladser og gruppearbejdsrum placeret i fællesområderne, studenterforeningskontor samt studenterkøkken. Derudover etableres der lockers og printerrum for de studerende.
Tanken er at skabe studiearbejdspladser, som tilgodeser de forskellige behov, studerende har for læse- og gruppearbejdspladser. Mulighederne spænder fra den koncentrerede individuelle læseplads i den lukkede læsesal til den gradvist mere eksponerede individuelle, såvel som gruppearbejdsplads i fællesområderne, langs facader og nicher, til aflukkede grupperum.
Har bygningen egentlige læsepladser?
Langs kanterne af gangbroerne/balkonerne ud imod gårdhaverne indrettes de brede gangbroer til gruppelæsepladser med faste borde og sofaer, eventuelt sektionsdelt i små nicher afskærmet af lave skærmvægge. Her vil der være stikkontakter og mulighed for it-tilslutning. Det er ønsket, at det skal være integreret med det faste inventar. Stolene skal være løse.
Mod Troposfæren ud for midtermodulerne er balkonerne smallere - og her foreslås indrettet læsepladser med en lang bordplade eller med små enkeltborde langs balkonkanten. Her etableres trådløs internetforbindelse og eventuelt strømforsyning - dette afklares i løbet af efteråret 2011. Disse to typer af læsepladser forekommer på hver etage. Der placeres arbejdspladser i fællesområderne på alle etager tæt ved fagbaser, forskergrupper og undervisningsfaciliteter. De indrettes med løst inventar, whiteboards og mobilprojektor.
Får hver uddannelse et rum?
Hver uddannelse får et rum - dog deles nært beslægtede uddannelser om et rum; fx Matematik, Matematik-Økonomi og Forsikringsmatematik. Disse rum kaldes studenteropholdsrum. De fordeles forholdsmæssigt ligeligt mellem bygningsafsnit 1 og 2. Ved fællesarealer afsættes et areal til studenteropholdsrum med thekøkken, kaffe- og vandautomater og siddegrupper for studerende fra de forskellige uddannelsesområder. De har primært en social funktion som spil, afslapning og hygge. Samtidig skal de kunne fungere som møderum for fagråd, revygrupper mv. Studenteropholdsrummene er som princip aflukkede og aflåselige - lokalerne skal derfor kunne aflåses med nøgle eller lignende. Ud mod fællesarealet, dvs. Troposfæren, kan en væg lukkes op, og derved skabes transparens i samme ånd som det øvrige hus, samt efter samme principper vedr. lysindfald og gennemsigtighed som resten af NBSP.
Der er ønsket aflåselige skabe i rummet, løst inventar samt både trådløst og faste netstik i lokalet.
Studenteropholdsrummene forsøges anbragt i tilknytning til undervisningsmoduler for fysik og kemi samt i nærheden af relevante Nano Science-miljøer samt matematiks og datalogis forskningsmiljø.
Får vi mulighed for at opstille cola- og slikautomater?
Der er i dag en del automater opstillet på fakultetet. Nogle af dem er tilknyttet foreninger - nogle tilhører kantinen. De nuværende automater bruger meget strøm (nogle af dem bruger strøm svarende til et parcelhus) og nogle af dem er opstilles uden hensyntagen til brandsikkerhed m.v. På den baggrund er det holdningen, at automaterne fremover skal drives af fakultetet/kantinerne og ikke af de enkelte studenterforeninger. Således at man:
- Sikrer energieffektive løsninger
- Sikrer flugtveje
- Sikrer et tilstrækkeligt antal og tilgængelighed for alle studerende og ansatte
Er der tilstrækkeligt med grupperum, hvor studerende kan lave gruppearbejde og regneøvelser?
Der er afsat areal til grupperum på 10-12 kvm i NBSP. Der er pt. 9 rum af denne type i bygningsafsnit 1 og 9 rum i bygningsafsnit 2 - i alt 18 grupperum. Rummene placeres i tilknytning til fællesområderne på alle etager tæt ved forskergrupper, fagbaser og undervisningslokaler.
Gruppearbejdspladser/vejledning er til de studerende og kan bookes af studerende - eks. ved vejledermøde med en VIP. De indrettes til 4-6 studerende som afskærmede steder eller rum med tavle og whiteboard. Der vil også være borde og stole i disse rum.
Hvor store er studenterkøkkenerne - og hvor mange er der?
Der etableres 2 studenterkøkkener med plads til 4-5 personer ad gangen fordelt i bygningsafsnit 1 og 2. Køkkenerne er til fri afbenyttelse hele dagen, og de studerende har mulighed for at opbevare og tilberede medbragt mad til eget forbrug i det daglige.
Der etableres aftaler vedr. studenterkøkkener, som indgår i brugeraftale med fakultetet. En brugeraftale kunne fx bestå i, at studenterforeningerne har det daglige ansvar for opsyn, og driftsafdelingen har rengøringsansvar, således at hygiejneforhold er i orden.
Studenterkøkkener udstyres med køkkenvask, komfur, emhætte, køleskab, bordplade samt over- og underskabe. Der etableres stik til opvaskemaskine, el-kedel, kaffemaskine og mikrobølgeovn.
Hvordan bliver de tekniske forhold omkring Multifunktionsrummet - og vores revy?
Multifunktionsrummet får plads til ca. 250 personer og, rummet placeres i forbindelse med foyer og fælles zone/kantine.
Multifunktionsrummet opbygges med podier med brede plateauer og mulighed for at åbne væggene op, så op til 1.000 personer kan mødes til stående samling - dette såfremt flugtvejene tillader det, hvilket undersøges i de kommende faser.
I Multifunktionsrummet vil der også være plads til en scene på 40 m2, som evt. kan brede sig ud i kantinen. Rummet skal kunne aflukkes ved særlige arrangementer med adgangskontrol. Flytbare vægge mod kantine og den store fælles zone kaldet Troposfæren åbner mange muligheder for udnyttelse og inddragelse af de tilstødende faciliteter, såsom spise- og studiepladser.
Multifunktionsrummet skal anvendes til forelæsning og undervisning. Typiske funktioner i Multifunktionsrummet vil være:
- Videnskabelige forelæsninger (konferencer, besøg, fællesforelæsninger mv.)
- Postersessions ifm. konferencer
- Udstillinger
- Studenterrevyer
- Læsepladser og udvidelse af kantineareal
- Undervisning - gruppearbejde og lejlighedsvist til forelæsninger
- Fællesarrangementer for alle medarbejdere og studerende
- Karrieredage og andre former for erhvervssamarbejde
- Offentlige foredrag
Der skal være mulighed for markering af areal i forskellige funktioner - eksempelvis med farver. På scenen vil der kunne afholdes paneldiskussioner, forelæsninger, foredrag, revy og teater.
Teknisk set er der ønsket lærred fra loft, projektor (evt. flere), to tv-kameraer og højtalere. I løbet af efteråret 2011 kommer brugergrupperne disse krav nærmere, idet grupperne i denne fase skal se nærmere på indretningen af de enkelte rum. Her vil inventar, borde, stole mv. også blive diskuteret.
Vi skal arbejde på vores lap-tops i de store fælles rum. Det er vigtigt, at vi kan se skærmen - hvordan bliver det ift. lyset?
Facader og ovenlys udformes, så dagslysmængden og dagslysets fordeling optimeres i bygningen under hensyntagen til bygningens funktion, energiforbrug og indeklima. Dagslysindfaldet kommer fra både sidelys i facader og ovenlys i taget og vil skabe en varierende og dynamisk lysfordeling i bygningens forskellige områder. Det vil bidrage til, at der opnås et godt og behageligt visuelt miljø for brugere og ansatte.
Dagslyset i Troposfæren vil typisk være diffust uden blændende effekt på skærme. Desuden indrettes studiepladser i Troposfæren langs balkonforkanter og gårdhaver under hensyntagen til dagslysindfaldet. Der etableres solafskærmning/comfortscreens på facader med direkte solindfald.
Hvad med printere - får vi sådan nogle?
Det etableres et printer- og kopirum med betalingsmulighed for de studerende i hvert bygningsafsnit.
Det er ikke fedt at sidde i kantinen, hvis der skal være ro og fred til at læse - hvor kan man gøre det?
Langs kanterne af husenes gangbroer eller balkoner ud mod gårdhaverne bliver der lavet gruppelæsepladser med faste borde og sofaer - eventuelt sektionsdelt i små nicher afskærmet af lave skærmvægge.
Ind mod fællesarealet Troposfæren og ud for de midterste moduler er balkonerne smallere - og her foreslås pladsen indrettet med læsepladser med en lang bordplade eller med små enkeltborde langs balkonkanten. Disse to typer af læsepladser findes på alle etager.
Der placeres arbejdspladser i fællesområderne på alle etager tæt ved fagbaserne, forskerenheder og undervisningslokaler.
Ønsker omkring inventar gives i løbet af efteråret 2011 - herunder møbler, stole og it-udstyr.
Hvad med vores foreninger - hvor finder vi dem i den nye bygning?
Der etableres et studenterforeningskontor for studerende i tilknytning til fællesarealer. Det indrettes med mødebord og med plads til ca. 10 personer, 4 arbejdspladser samt et thekøkken med køleskab.
Ønsker omkring inventar gives i løbet af efteråret 2011 - herunder møbler, stole og it-udstyr.
Mange studerende bruger skabene med hængelås - er det tænkt ind i den nye bygning?
Der etableres ca. 500 låsbare skabe (som amerikansk lockersystem) fordelt mellem bygningsafsnit 1 og 2. Skabene skal bruges til opbevaring af bøger, computere og mindre beklædningsgenstande. Skabene skal have plads til overtøj og taske. Låsesystem til skabene afklares senere, men forslag om nøglekort eller anden elektronisk løsning er på tale.
Hvad med Legestuen og Cirkus Naturligvis?
Der indrettes et laboratorium/arbejdsrum, som deles mellem Naturvidenskabelig Legestue og Cirkus Naturligvis i bygningsafsnit 2.
Lokalet er til Legestuens og Cirkus Naturligvis' afbenyttelse med mulighed for forsøgsopstillinger og ønskes placeret ved siden af lokale til Skoletjenesten. Laboratorium indrettes med mørklægning, keramisk vask og laboratorieborde mv.
Robert Feidenhans'l uddelte to tekster på mødet - de kan hentes her
Yderligere links
